Dejligt at der bliver slået ned på virksomheder der puster sig op på at være grønne, uden rent faktisk at gøre noget specielt for at mindske deres udledninger. Synes det er en god pointe at det mindsker tiltroen til lignende udsagn fra andre producenter som måske har noget at have det i. Greenwashing er noget fanden har skabt.
Så vidt jeg kan læse mig til på deres hjemmeside kom Carlsberg i besiddelse af en stor sum aktier i 2001, og fik så aktiemajoriteten i 2008. Uden at være ekspert i nyere russisk historie mener jeg at de fleste var lidt naive ifht. Ruslands fremtid dengang, i hvert fald i 2001. Man skulle dog selvfølgelig have solgt det hele i 2014, da det blev endnu tydeligere hvilken vej vinden blæste.
Hvis du har lyst til at spille Factorio i Minecraft kan Tekkit anbefales! Det er en fed følelse at kunne gå rundt inde i en kæmpestor fabrik, som man selv har bygget. Og så er der diverse gadgets som jet-packs og mining-lasere, som giver lidt nyt liv til gameplayet.
Tak for introduktionen, SorteKanin, og tak for at have taget tjansen solo indtil videre.
Jeg håber at vi som mod-team kan hjælpe med at sikre den gode stemning og tone vi har haft her indtil videre. Jeg tror at den linje der er lagt ifht. åbenhed er den rigtige vej at gå. Derfor håber jeg at se mange flere konstruktive debatter om hvordan vores lille forum skal se ud og udvikle sig, for i sidste ende er det kun til for dem som bruger det.
Som mange andre er mit bedste sammenligningsgrundlag for dette site r/Denmark, hvor jeg også var bruger i mange år. I forhold til moderationen derovre, ser jeg det som et plus for os at vi ikke behøver begrænses af relevanskriteriet som sådan. Et nyt community kan let etableres, om der så skal snakkes om gamle knallerter eller kiks med smag, så længe det talte sprog er dansk. På den måde håber jeg også at vi vil se aktiviteten stige, så feddit.dk kan blive et fedt dansksproget forum for debat, humor og information om alt mellem himmel og jord.
Og lidt om mig selv: Jeg er folkeskolelærer i en forstadskommune til København, et job som lige præcis formår at understøtte mine udgifter til cykelgrej og billetter til Cinemateket. Som navnet muligvis antyder er jeg venstreorienteret, så hvis SorteKanin stemmer Moderaterne har vi fuld plade på det politiske spektrum i moderatorgruppen. :)
Jeg ser frem til mange gode samtaler herinde i fremtiden.
Hej @faktor50@feddit.dk. Hvis der er en artikel som hører til din overskrift, må du meget gerne linke til den. Hvis der er tale om et oplæg til diskussion, hører indlægget nok bedre hjemme ovre på c/Feddit.dk.