Gode pointer, men du glemmer det vigtigste. Hvis pludselig DK skulle kunne diktere hvad der må gøres og skrives online, så bare vent og se hvordan, Kina, Rusland og andre lømmelstater begynder at misbruge det. Vi er nødt til at gå forrest med ytringsfriheden, der er ingen vej udenom.
At det så er Politiken, der er fortaler for censur, det bør ikke komme bag på nogen. Der er dele af borgerlig politik, der bare aldrig kommer til at harmonere med den danske mentalitet, og det kommer altså til udtryk i denne slags debatter.
Forbud fungerer aldrig, og kan tvært imod have en negativ effekt. Bedste eksempel er nok alkoholforbudet i USA, der var så upolulært at det kun holdt i 3 år, og de har stadig problemer med den organiserede kriminalitet der opstod som følge. Jeg kan garantere at et tobaksforbud bare vil medføre massive indtægter til rockere og bander og hvem der ellers har ressourcer og netværk til at organisere smugling og salg.
Derudover er priserne allerede hævet så meget, at det har krydset smertegrænsen for de fleste rygere. Det har faktisk nået et punkt, hvor man af princip bør købe smuglersmøger, ikke for at spare pengene, men i protest mod afgifterne. Prisstigninger er en doven og uinspireret indsats, der kun påvirker de svageste i samfundet. Hvis man vil forebygge rygning, så er der mange og bedre måder at gøre det på.
Hvad angår lugtgener i det offentlige rum, så har jeg ikke meget til overs for folks brok. Jeg anerkender at det generer, men det er der altså mange ting der gør. Og hvis vi først starter på den glidebane, som det er at forbyde ting som hovedparten ikke bryder sig om, så er det kun et spørgsmål om tid før turen kommer til ting man selv holder af. Mit gæt er at når rygerne er nedkæmpet, så bliver det de overvægtige bagefter, og før eller senere går vi efter det harmløse såsom fortnite eller curling eller whatever. Uanset hvad, så er det udansk og lugter af fascisme.